Stemningen imod den schweiziske landstræner er larmende
Schweiz spiller med i Euro Hockey Tour, som erstatning for Rusland.
Men i de sidste tre udgaver af træningsturneringen, er det ikke blevet til én eneste sejr.
Bevares, på pairet er Sverige, Finland og Tjekkiet bedre end Schweiz. Men de skulle ikke være så meget bedre, at man ikke kan vinde bare én ud af ni mulige kampe.
Tæller man andre typer kampe med, så har Schweiz aktuelt en nederlagsserie på 11 i streg.
For dem som i forvejen ikke var store tilhængere af Patrick Fischer – den schweiziske landstræner – er det ikke just noget som dulmer den negative opfattelse af træneren.
Frustrationen blandt schweiziske ishockeyfans bliver heller ikke mindre af, at forbundet står til at forlænge Fischers kontrakt.
Landstræneren var i sin karriere som spiller, flere gange forbi Zug, og en af kritikpunkterne mod ham er en formodet favorisering for at udtage netop Zug-spillere. Vi kan ikke sige om det er korrekt eller ej, men blot konstatere at der ofte 3 til 5 Zug-spillere at finde på et typisk holdkort for en schweizisk landskamp. Der skal selvfølgelig tilføjes, at Zug gennem de seneste år har udgjort et relativt stabilt tophold i den hjemmelige liga.
Fischer peger selv på, at der mangler bredde i landsholdsmandskabet. Især når NHL-spillerne ikke er til stede. Han peger også på en diskussion, som ofte dukker op i Schweiz: Er seks tilladte imports for mange, når man tænker på udviklingen af schweizisk ishockey?
Fischer konstaterer, at der mangler kræfter i den schweiziske power-play. Simpelthen fordi, det i National League oftest er importspillere der sendes på isen i disse faser.
Han fortæller, at spillerne kæmper hårdt, men “finder en måde at tabe på”.
På sociale medier ser mange dog anderledes på det, og mener at ansvaret skal placeres ene og alene hos træneren. Derudover er der hovedrysten og undren over, at man forlænger en kontrakt i kølvandet på så lang en serie af nederlag.