Live – Mest læste ishockeynyheder

Kim Møller

Stort trade i NHL – Dallas henter eftertragtet back

Chris Tanev kan resten af sæsonen kalde sig Dallas Stars-spiller.

Dallas Stars forstærker holdet frem mod det kommende slutspil i NHL. Natten til torsdag har holdet hentet backen Chris Tanev fra Calgary Flames i bytte for 20-årige Artyom Grushnikov samt et valg i anden runde af årets draft.

Derudover kan Calgary også smide et tredjerundesvalg i 2026 oveni puljen, hvis Stars kommer i Stanley Cup finalen.

New Jersey Devils er også inkluderet i handlen. De modtager et fjerderundesvalg fra Stars for at overtage halvdelen af Tanevs løn.

Tanev var af mange anset som en af de bedste spillere på markedet før dette års trade deadline. Blandt andet har The Athletic haft ham rangeret som nummer to på deres såkaldte Trade Board, kun overgået af en anden Calgary-back, Noah Hanifin.

“Han er en erfaren forsvarsspiller med slutspilserfaring, som er komfortabel i alle situationer på isen. Chris er en af de bedste undertalsspillere i ligaen og han kommer til at være en værdifuld tilføjelse til vores special teams,” lyder det fra Dallas Stars’ GM, Jim Nill, ifølge NHL’s hjemmeside.

NHL’s transfervindue lukker fredag i næste uge, den 8. marts.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder