Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Super start på billetsssalget til VM 2025 i Herning

HOCKEYFESTEN ER SIKRET I HERNING - SUPER START PÅ BILLETSALGET TIL ISHOCKEY VM 2025

Der har været run på billetterne til Ishockey VM 2025, der afholdes i Jyske Bank Boxen fra den 9. maj 2025.

Det officielle billetsalg af dagsbilletter startede torsdag den 3. oktober – og allerede nu er der købt 60.000 billetter til kampene i Herning.

”Vi er meget imponeret og stolte af den begyndelse, som vi har fået på billetsalget, så vi allerede nu med sikkerhed kan sige, at der bliver ”Hockeyfest i Herning”. Vores ambitioner er høje for VM 2025 efter den flotte afvikling i 2018 i København og Herning – og derfor glæder det os også meget, at så mange igen ønsker at være en del af den her store sportsbegivenhed,” fortæller Ulrik Larsen, direktør for Ishockey VM 2025 i Herning, som afvikler for Danmarks Ishockey Union i samarbejde med Herning Kommune og Sport Event Denmark.

Målet for VM-organisationen er, at der igen bliver udsolgt til de syv danske kampe – som i 2018 – og et samlet salg af billetter på 150.000. Herning deler VM-værtskabet med Stockholm, hvor der i Jyske Bank Boxen skal afvikles 30 kampe. Danmark er kommet i en attraktiv gruppe med bl.a. de forsvarende verdensmestre fra Tjekkiet, og rivalerne fra nord og syd, Norge og Tyskland, er ligeså i gruppe B. Der ud over så venter også spændende kampe mod altid stærke Schweiz, Kasakhstan og Ungarn, mens Danmark skyder VM i gang mod USA – præcis som landsholdets allerførste kamp i 2003 til A-VM.

Der er virkelig stor efterspørgsel fra samtlige nationer - deres fans vil til Herning og opleve dette VM. Lige ved siden af Jyske Bank Boxen vil der igen være ”Hockey Camp”, og her bliver der uden tvivl også fest og glade dage i telte og campingvogne. Dette VM skal være mere end blot ishockey – og derfor vil der også være en historisk stor gratis fanzone, hvor alle – med eller uden billet – er velkomne.”   

Lige nu sælges der dagsbilletter samt VIP-pakker. Salget af enkeltkampsbilletter vil starte i begyndelsen af 2025, men kun til kampe, der ikke allerede er udsolgte.

”Vi kan allerede se nu, at åbningsweekenden bliver et stort hit med meget få billetter tilbage, så der skal man sikre sig sine billetter nu, hvis man ønsker at være med til at skyde VM-festen i gang,” understreger VM-direktøren Ulrik Larsen.

Dagsbilletter kan lige nu købes hos den officielle billetpartner – Ticketmaster – mens VIP-billetter skal købes via VM-organisationen.

Billetterne købes HER

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER