Rungsted Seier Capital var en tur i vestjylland, hvor Esbjerg Energy ventede hjemme i Granly Hockey Arena. Esbjerg vinder kampen med 7-2. Vi har fået en lille snak med Rungsteds assisterende træner, som tidligere har haft samme job i Esbjerg, Thor Dresler.
Hvordan oplevede du kampen?
Forholdsvis lige kamp frem til lidt inde i tredje periode.
Hvis du på en skala fra 1-10 skal give holdet karakter, hvad giver du jer så, og hvorfor?
At give en karakter er svært, så det undlader jeg.
Du har været assistent i Esbjerg, hvor du vandt guld to gange, hvor specielt er det for dig at møde Esbjerg?
Det er altid specielt. Det var fem gode år, hvor vi havde et rigtigt fint sammenhold, så det er klart der er blevet knyttet nogle stærke bånd, såvel som omkring og på holdet, i organisationen og blandt de mange der hjælper frivilligt. Så det er da kampe der personligt giver et lille ekstra sug i maven, særligt når man er i Esbjerg.






























