Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Tidligere Esbjerg/Rødovre import skifter til EIHL

Den tidligere Esbjerg/Rødovre import, Brett Welychka, skifter fra tysk til engelsk hockey.

Welychka kom til Esbjerg i sæsonen 2019-20, hvor han blev noteret for 8 mål og 21 assists i 46 grundspilskampe. Den efterfølgende sæson tog han til Sjælland, hvor han spillede for Rødovre. Her blev det til 6 mål og 17 assists i 34 grundspilskampe.

Siden da har den 30-årige forward været en sæson i Slovakiet, en tur i England og kommer senest fra tysk hockey. Denne sæson spillede han for Bietigheim Steelers i DEL2, hvor han stod noteret for 15 mål og 9 assists i 25 grundspilskampe samt 2 mål og 4 assists i 7 slutspilskampe. 

Men nu skifter canadieren tilbage til engelsk hockey, hvor han denne gang skal spille for Guildford Flames i EIHL. Her bliver han holdkammerat med den tidligere Esbjerg keeper Eamon McAdam.


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER