Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Tidligere Metal Liga-import får tryout efter et års fravær

Tidligere Rødovre-spiller Sami Moilanen vender tilbage til ishockeyen efter en sæson uden kampe og har fået en tryout hos Kiekko-Vantaa.

Sami Moilanen vender tilbage til ishockeyen efter at have stået uden kampe i hele sidste sæson.

Den tidligere Rødovre Mighty Bulls-forward har fået en tryout hos finske Kiekko-Vantaa i Mestis forud for 2026/27-sæsonen.

Den 27-årige finne spillede senest kampe i 2024/25-sæsonen. Her begyndte han sæsonen i Rødovre, hvor han leverede ni mål og 14 assists i 33 grundspilskampe.

I marts 2025 fortsatte Moilanen til Gyergyói HK, hvor han nåede tre slutspilskampe. Herefter spillede han ikke i 2025/26-sæsonen.

Moilanen kom til Rødovre fra den finske storklub Tappara i sommeren 2023. I sin første sæson i Metal Ligaen blev det til 20 mål og 15 assists i 45 grundspilskampe samt to point i to slutspilskampe.

Sammenlagt står han noteret for 58 point i 78 grundspilskampe i Metal Ligaen.

Finnen har samtidig en markant meritliste. Han blev finsk mester med Tappara i både 2022 og 2023 og vandt også Champions Hockey League med klubben i 2023. Som ungdomslandsholdsspiller blev han U18-verdensmester i 2016 og U20-verdensmester i 2019.

Nu forsøger Moilanen altså at spille sig til en aftale hos Kiekko-Vantaa.

Over 500 Metal Liga-kampe – nu gør profilen comeback
Motivationen var tydelig allerede fra første samtale, og klubben forventer, at rutinen får stor betydning for en ung trup. Comebacket betyder samtidig en tilbagevenden til en klub, der betyder meget for profilen.

Han har prøvet Finland, Nordamerika og Europa – nu venter Metal Ligaen
Den 26-årige back havde hørt godt om Metal Ligaen, men et par finske holdkammerater og en finsk træner gjorde beslutningen lettere. Nu skal han selv opleve niveauet og dansk hockey indefra.

Ny Mighty Bulls-forward: “Holdet vil noget mere end før”
Efter én sæson i dansk hockey var lysten til endnu et år intakt. Samtaler med staben gav den finske forward en klar fornemmelse af, at noget er anderledes i Rødovre denne gang.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder