Esbjerg Energy og Frederikshavn White Hawks møder hinanden for 4. gang denne sæson. Frederikshavn har vundet to og Esbjerg en enkelt kamp. Vi har taget kontakt til Esbjergs amerikanske forward Will Merchant, og spurgt ind til kampen i aften.
Næste modstander for jer er White Hawks, hvordan tror du den kamp udvikler sig?
Det bliver en kamp med hurtigt spil. White Hawks er har god speed, vi skal spille fysisk for at stoppe dem og for at skabe chancer frem ad banen.
Er der noget i som hold skal være fokuseret på?
Lige nu er det os selv vi skal fokusere på, vi skal arbejde hårdt og diktere kampen. Vi skal være klar fra start. Vi er blevet gode til at skabe scoringschancer, det skal vi fortsætte med, men vi skal finde en måde at udnytte chancerne på.
Er der noget du har specielt fokus på i dit spil som vi kan holde lidt øje med som fans?
Personligt pt. skal jeg finde ud af at få min speed brugt til at skabe noget offensivt. Det kunne være at tage en forsvarsspiller ud frem ad banen eller at få pucke ind på mål. Det er der jeg er bedst, når jeg kan finde fart, enten i den defensive zone eller den neutrale zone.






























