Det var en glad SønderjyskE-træner Mario Simioni, der efter kampen mod Aab Ishockey i går, næsten ikke kunne få armene ned:
” Jeg har som træner aldrig oplevet en periode som den i dag. Det var enestående, og holdet viste stort format ved at komme tilbage”, udtalte Simioni til e-sporten.dk.
Simioni refererede til kampens anden periode, hvor hjemmeholdet kom tilbage i kampen med tre hurtige scoringer og fem i alt, efter at have været nede med 1-3.
I et tidligere interview mellem SønderjyskEs Kim Lykkeskov og sportensverden.dk gav han udtryk for, at kampe mod Aab er ved at udvikle sig til regulære derbys pga. de mange historie og spillerudvekslinger, og som han udtrykker det: ”de kampe er altid de sjoveste at vinde”. Med sine to vigtige scoringer havde han en stor andel af sejren og udtalte efter kampen:
”Lige hvad der skete der, ved jeg ikke, men det gik stærkt. Man må sige, vi fik vendt momentum. Sejren kunne måske have været mindre, men jeg synes, at vi sad godt på dem i angrebszonen og scorede på vores chancer” – soenderjyske.dk






























