6 to go: Alex Ovechkin er tæt på status som udødelig i NHL
Wayne Gretzky scorede 894 gange i NHL's grundspil.
Alex Ovechkin er nu oppe på 889 mål.
Russeren mangler således nu kun 6 sølle scoringer for at overgå den ellers vilde rekord.
Det kan være et spørgsmål om ganske få kampe nu, før propperne springer.
Alex Ovechkin fik udlignet føringen fra Winnipeg Jets i nat, så kampen gik i overtime. Her satte Nikolaj Ehlers dog trumf på og afgjorde sagerne.
Men Ovechkin kunne i sit stille sind glæde sig over at komme nok et skridt tættere på ren legendestatus i verdens bedste hockey-liga.
Men ret prekært, at en russer kan tage rekorden i denne tid. Det må man bare bemærke. Wayne Gretzky har alligevel udtalt, at han sidder derhjemme og hepper på Ovechkin.
Washington Capitals mangler at spille 11 kampe, før der er playoff i NHL.
Derfor er det overvejende sandsynligt, at Ovechkin snupper rekorden i denne sæson.