LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Peter Fugl Jensen

Mesterskabstid: U16 spiller om SM og JM

Denne weekend bliver der kæmpet og Det jyske mesterskab og sjællandsmesterskabet for U16, mens den samlede vinder af bronzekampene giver adgang til DM, så der er masser på spil for U16-mandskaberne.

Endelig er det tid til den afgørende sæsonafslutning for landets bedste U16-mandskaber, og de første dramaer udspilles i denne weekend, som ikke kun fordeler medaljer for øst og vest, men også er kvalifikationer til DM, der afvikles i Kastrup Skøjtehal den første weekend i april.

Det jyske mesterskab
I finalen mødes Herning og Frederikshavn. Holdet fra den jyske Hede er storfavoritter, og vittige spillere Frederikshavn har sagt, at de er da sikre på SM-sølv. Underforstået, at de ikke regner med de store chancer i JM-finalen.

Vendelboerne har dog flere dygtige spillere, så det er ikke en tilfældighed, at de blev nummer to i det jyske grundspil.
Herning er bare bedre, fordi de har en vild bredde og spiller en god gang ishockey, hvilket blev tydeliggjort i de to holds sidste møde, der endte 8-0 til Herning. 
Selvom Herning ikke har et hold, hvor man er afhængig af at ”toppen” leverer, så vil jeg alligevel fremhæve Thoke Heinsen, der var god til U18-DM. Han scorede altså 39 mål i de 11 U16-kampe, som han spillede med i. 

Jo, Herning er storfavoritter og alt andet end JM-guld til Heden vil være en sensation. Men det er slutspil, så…

Den første kamp spilles i Frederikshavn i aften kl. 19.30. Der er returopgør søndag kl. 14.45 i Herning.

Bronzekampen er mellem Aalborg og Vojens. Sønderjyderne kvalificerede sig til bronzekampen ved at vinde to kval-kamp mod Odense, mens Aalborg som grundspillets 3’er var direkte kvalificeret.

Nordjyderne har klart overhånden mellem de to mandskaber, hvis seneste kamp, den 15. marts, endte med en 10-2 sejr til Vojens.

Den samlede vinder af de to kampe får naturligvis glæden af bronzemedaljer, men endnu mere vigtigt er det, at holdet kvalificerer sig til DM, mens fjerdepladsen betyder sommerferie.

Det første opgør spilles lørdag kl. 13.45 i Vojens, mens der er returopgør i Aalborg søndag kl. 12.

Sjællandsmesterskaberne
På Sjælland er det meget mere tæt, faktisk yderst jævnbyrdigt mellem Rødovre, AK Ishockey og Rungsted. Men samtidig er Gentofte en ganske fin outsider på østsiden.

Men det er sikkert, at SM-guldet skal findes mellem Rødovre og AK Ishockey. Rødovre vandt godt nok grundspillet, men det var et sølle point foran AK Ishockey, og kombinationsholdet fra Amager og KSF har vundet de to holds seneste to kampe, endda overbevisende med 6-1 og 8-5. 
Det var tilbage i december måned, og så skal det nævnes, at Rødovre ikke har tabt i 2025.

Umiddelbart er det en 50/50 finale.

Første kamp spilles i den nye hal på Østerbro, så KSF er værter med kampstart lørdag kl. 17, mens der er returopgør i Rødovre søndag kl. 14.15.

Bronzekampen skulle man umiddelbart utro ligger lige til Rungsteds højreben, der de kun var fem point fra førstepladsen, mens Gentofte hænger noget efter i grundspillets tabel.

Da Rungsted vandt over AK Ishockey den 22. januar, lå Rungsted til at kunne vinde grundspillet. Udfordringen med nordsjællænder er, at de ikke har vundet en kamp siden, og to af nederlagene i 2025 været til Gentofte. Begge kampe endte med en 1-måls sejr til Gentofte efter to intense opgør.

Derfor ser jeg også den sjællandske bronzekamp, som et tæt opgør, dog med en lille overvægt af favoritrollen til Rungsted, nemlig 55/45.

Men det bliver tæt, det bliver spændende og det bliver god intens slutspilshockey, fordi vinderen sikrer sig en DM-billet, hvor de helt sikkert vil blive en outsider til medaljekampen. Større forskel er der nemlig ikke fra Sjællands tredjeplads til dem, der kommer til at kæmpe om medaljer til DM.

Den første bronzekamp udspilles lørdag kl. 16 i Gentofte, mens der er returopgør i Rungsted søndag kl. 14.15.

 


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder