Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Anders Førster: Champions Hockey League skal ikke have skylden for at vi sløser

SønderjyskE spiller i aften deres sjette og sidste CHL kamp i denne ombæring - modstanderne er de tyske mestre Eisbären Berlin.

Tyskerne skal bruge en sejr for at gå videre til mellemrunden, så SønderjyskE levnes ikke de store chancer for at skabe en overraskelse.

SønderjyskE ligger i Metal Ligaen lige nu placeret som nummer fem med 18 point og 6 point op til Aalborg Pirates på første pladsen som dog har spillet tre kampe mere end sønderjyderne - holdet har endnu ikke tabt i ordinær spilletid i denne sæson, men har alligevel i flere kampe før og så alligevel endt i overtid - holdet har udover grundsspilskampene også spillet fem CHL kampe, men det vil cheftræner Anders Førster ikke give skylden for at de har smidt flere point væk.

- Jeg vil ikke bruge Champions Hockey League som en undskyldning. Det har været en sindssygt fed oplevelse for os alle sammen. Vi har pisset rigtig mange point væk, og det er vores egen skyld. Det har været ren sløs. Champions Hockey League skal ikke have skylden for, at vi sløser udtaler cheftræneren til jv.dk

SønderjyskE spiller som sagt ude i aften i Berlin, på fredag går turen til Esbjerg, søndag skal de til Rødovre og tirsdag kører holdet til Rungsted.
Holdet når at spille hele 13 kampe i periode 4 okt. til 3 Nov.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER