Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Anders Førster: Det er langt fra afgjort endnu

SønderjyskE har tre matchbolde i DM finalen imod Esbjerg Energy - det får dog ikke holdets cheftræner Anders Førster til at tage noget for givet.

– Det var en fantastisk følelse at se pucken ryge i nettet og naturligvis jublede vi og var alle glade for sejren, men der gik ikke mange minutter efter kampen før at de første forberedelser til søndagens kamp begyndte.Vi er godt klar over at vi har bragt os i en fordelagtig position, men samtlige inde i omklædningsrummet er også godt klar over at arbejdet er langt fra færdiggjort endnu – Esbjerg har ikke har kastet håndklædet i ringen – tvært imod.
De vil komme med alt hvad de har søndag eftermiddag og desperat kæmpe for deres chance for at holde liv i finalen – det her er langt fra forbi endnu.

Jeg vil godt lige rose opbakningen fra vores fans – det var en fed modtagelse vi fik da vi ankom til arenaen og vi kunne jo høre dem inde i omklædningsrummet en time inden kampstart – de skal bare give den fuld gas i morgen, for det betyder alt for os.– Jeg ved godt at det lyder som en slidt floskel, men for os gælder det virkeligt om at være klar fra start. Vi skal holde os til vores egen gameplan. Vi skal minimere de individuelle fejl og så skal vi slås om hver eneste centimeter på isen.

Vi har set idag set noget video og spillerne virker virkeligt fokuseret på søndagens kamp – jeg føler de har restitueret godt – så kan vi leverer 60 minutters fokuseret indædt fight søndag eftermiddag, så tror jeg på at gode ting vil ske udtaler cheftræner Anders Førster til klubbens hjemmeside.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER