Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Peter Regin: Vi har haft flere kandidater i spil

Tidligere i dag kom det frem at Garth Murray blev ny cheftræner hos Herning Blue Fox - i en artikel i Herning Folkeblad fortæller holdets nye sportsdirektør Peter Regin at der har været flere kandidater i spil.

- Vi har haft en åben proces, hvor vi har haft flere kandidater i spil, men jeg må sige, at allerede efter den første snak med Garth gjorde han et stort indtryk. Jeg - og vi - tror på, at Garth er den rigtige til at tage os det sidste stykke slår Peter Regin fast overfor Herning Folkeblad.

Midtjyderne har i den grad også brug for noget succes efter en sæson der mildest talt ikke vil gå over i historiebøgerne som nogen succes.

Det blev ganske vist til en flot sølvmedalje ved Continental Cup efter en semifinale, hvor finaledrømmene egentligt hang i en tynd tråd, men til gengæld trækker det kraftigt ned at semifinalen blev endestationen i både Final4 og Dm-slutspillet.

Men især opgraderingen på sportsdirektør posten med Peter Regin må dog skabe håb om succes til den kommende sæson.

I kan læse hele artiklen med Peter Regin på Herning Folkeblad, men bemærk at der kan være tale om en låst artikel som kræver abonnement.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER