Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Jakob Emil Kristensen

Colorado-topscorer suspenderet midt i slutspilsserie

Valeri Nischushkin har fået seks måneders karantæne.

Colorado Avalanche-angriberen Valeri Nichushkin er suspenderet i mindst seks måneder uden løn. Det skriver NHL på sin hjemmeside.

Meldingen kom før holdets fjerde kamp i slutspilsserien mod Dallas Stars natten til tirsdag. Med sine ni mål er den 29-årige russer Colorados interne topscorer i slutspillet, og det er derved en særdeles vigtig brik Colorado kommer til at mangle. 

Nichushkin har modtaget karantænen, da han er røget op på niveau tre i NHL's såkaldte Player Assistance Program, som blandt andet hjælper spillere med misbrug. 

Ifølge The Athletic-skribenten Daniel Amoia betyder niveau tre, at Nichushkin ikke har fulgt den behandlingsplan, som han har fået tildelt af programmet. Det vides ikke hvorfor Nichushkin har været en del af programmet. 

Colorado tabte kampen til Dallas 5-1 og er nu bagud 3-1 i kampe. Dallas Stars kan derved afgøre serien natten til torsdag på hjemmebane i American Airlines Center

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER