LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Thomas Sørensen

Danmarks Ishockey Union omstrukturerer - Claus Fonnesbech Christensen fratræder

Danmarks Ishockey Union (DIU) gennemgår en større omstrukturering, hvilket medfører nedlæggelsen af stillingen som administrationschef og en omdefinering af rollen som General Manager for de danske landshold. Som følge heraf er Claus Fonnesbech Christensens ansættelse blevet opsagt.

Claus Fonnesbech Christensen har allerede sikret sig et nyt job og fratræder sin stilling ved udgangen af februar. Den korte overgangsperiode betyder, at ikke alle hans arbejdsopgaver vil være fuldt overdraget inden hans afgang. DIU er dog overbevist om, at de med fælles indsats vil kunne håndtere opgaverne, indtil det nye setup er på plads.

DIU udtrykker stor taknemmelighed over Claus' mangeårige bidrag til dansk ishockey, både i hans seneste 18 måneders ansættelse og i de 30 år, han har været involveret i driften, dommerarbejdet og landsholdene. De ønsker ham alt det bedste i hans nye job.

Personligt tilføjer Claus, at det har været en fornøjelse at være en del af DIU's daglige arbejde, selvom han ærgrer sig over, at hans hverdag har været præget af drift frem for udvikling. Han håber, at DIU's fremtidige setup vil kunne sikre en større fokus på udvikling.

Hockeymagasinet ønsker ligeledes Claus Fonnesbech alt det bedste i hans nye job.

Kilde: DIU informationsmail til klubbernes formænd, sportschefer og koordinatorer.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder