Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Forward forlader Schweiz for Sverige: Vi får en veluddannet spiller


Den 21-årige forward, Gian-Marco Hammerer, har sin hockeyopvækst hos schweiziske Davos, og fik 40 kampe for klubben denne sæson. Men nu tager forwarden fra hjemlandet, for at spille i HockeyAllsvenskan den kommende sæson.

Via sin hjemmeside meddeler Västerås nu, at forwarden har skrevet under på en 1-årig kontrakt: 

“Det er en spiller, vi har arbejdet på i et stykke tid. Vi havde en dialog inden deadline i vinters, men da ville Davos beholde ham til deres slutspil. Det, at han er gået hele vejen igennem Davos-organisationen, betyder, at vi får en spiller her, som er veluddannet, og som allerede i en alder af 21 har spillet mere end 60 kampe på et meget højt niveau.”, fortæller klubbens sportschef Niklas Johansson. 

Hammerer er dermed den tredje spiller, der forlader National League-klubben, for at spille i Sverige den kommende sæson. Tidligere har Dennis Rasmussen og Dominik Egli forladt klubben, for at spille for henholdsvis Växjö Lakers og Frölunda HC.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER