Fra Rødovre til verdensscenen: Et interview med Michelle Karvinen

HM: Hvordan var det at vokse op i Rødovre og spille ishockey sammen med Lars Eller og Mikkel Bødker?

Michelle: Det var jo den største grund til, at jeg overhovedet blev set af det finske landshold. Vi var oppe og spille en turnering i Finland, og der fik jeg lov til at spille sammen med Lars og Mikkel i samme kæde. Vi gjorde det så godt, og de var utroligt overraskede over, at et dansk hold kunne komme op og være så dygtige.

Det var derfor, den finske landsholdstræner kom ud for at se os. Både på grund af at holdet spille så godt, men også fordi vores kæder spillede så godt, som vi gjorde, og de hørte, at der var en halvfinsk pige på holdet. Efter det blev jeg inviteret med til min første U20-kamp, med det finske landshold. Det har været utroligt sjovt at spille sammen med Eller og Bødker, og jeg har også meget at takke dem for.

HM: Hvad inspirerede dig til at begynde at spille ishockey, og hvem var dine tidlige forbilleder?

Michelle: Jeg tror, de fleste mennesker, i hvert fald i Danmark, ved, at jeg kommer fra en hockeyfamilie, med både min far og min storebror. Men når det kom til rollemodeller i mine tidlige år, var det min storebror, der var det store idol. Han er 4 år ældre, og når jeg så ham spille, tænkte jeg bare “Jeg vil være ligesom min storebror, og må jeg også prøve at spille?” For jeg så virkelig op til ham.

Senere blev det Teemu Selänne. Jeg lærte mere og mere om mine finske rødder og “The Finnish Flash,” han klarede sig utroligt godt i NHL. Og ja, han blev et idol og rollemodel for mig. Jeg tror jeg kunne lide hans spillestil og hele hans karisma.

HM: Hvordan var overgangen fra at spille i Danmark til at spille collegehockey i USA, for North Dakota Fighting Sioux?

Michelle: Det var en udfordring. Bare som menneske selvfølgelig. Men det har også været noget af det bedste, jeg har gjort. Det var jo noget af et kulturschok, om man kan sige det sådan. Men også bare at komme derovre og spille på en mindre bane, og få lov til at spille mod- og med nogle af de bedste i verden, så det var noget af en udfordring og god læring for mig.

Men det var nok også noget af det mest udviklende, jeg har gjort i min karriere, og noget jeg er utrolig glad for, at jeg har gjort. Det har også givet mig en uddannelse. Og det er nogle år, man i hvert fald kigger tilbage på, som var noget meget specielt.

HM: Kan du beskrive din tid i Luleå og hvad det har betydet for dig?

Michelle: Min tid i Luleå, jo der jeg tog en lille chance. Jeg sluttede mig til et hold, der aldrig havde vundet før, og jeg accepterede den dårligste kontrakt, jeg blev tilbudt i hele Sverige, men jeg troede på det, de ønskede at opnå. Ikke kun for Luleå, men også hvordan de ville udfordre kvindehockey i hele Sverige og forsøge at skabe bedre vilkår for piger.

Jeg følte, at det var det rette sted for mig, fordi jeg levede for sporten, og jeg følte, at mine værdier var mere end blot én ting. Det er også det første sted, hvor jeg virkelig har følt mig hjemme.

Det er et sted, der altid vil betyde utroligt meget for mig, og noget, jeg er stolt af at have været med til at bygge op. Luleå har en særlig plads i mit hjerte, og det er nok en af de bedste beslutninger, jeg har taget i min karriere.

HM: Hvordan føles det at være blandt de bedste og repræsentere det finske landshold?

Michelle: At repræsentere det finske landshold var en drøm, jeg allerede havde, da jeg var lille. Jeg havde drømt om at spille mod de bedste i verden og få lov til at deltage i OL. Så det har været en rejse, det har det virkelig. Og hver gang man er der, er man utrolig stolt. Det er noget specielt, fordi vi ikke altid får lov til at spille mod de bedste i verden. Nu er der selvfølgelig den nye liga, men i mange år var det VM og OL, det var den eneste tid på året, hvor alle de bedste var samlet. Så utrolige minder og noget helt specielt. Forhåbentlig har jeg stadig nogle minder tilbage og nogle flere oplevelser med det finske landshold i vente.

HM: Hvilket øjeblik i din internationale karriere er du mest stolt af?

Michelle: Det er svært at vælge én, men selvfølgelig er min første medalje i Vancouver, hvor jeg scorede et mål i bronzekampen mod Sverige, nok et af de øjeblikke, hvor det føles som om at nu er jeg faktisk her og jeg har opnået min drøm. Det er bestemt et af de øjeblikke jeg tænker på, men jeg må også nævne, da vi tog finalen og vandt verdensmesterskabet i 2019. Sandsynligvis den mest spændende kamp, jeg nogensinde har været en del af, og måske vil det også være den mest spændende i hele min karriere.

Men jeg er meget stolt af, hvad vi gjorde og opnåede som hold, og det var et af de største øjeblikke i min karriere.

HM: Du har en uddannelse i grafisk design og teknologi fra University of North Dakota. Hvordan har denne uddannelse påvirket din karriere uden for isen?

Michelle: Det var utroligt vigtigt for mig at tage en uddannelse, og jeg er virkelig glad for hvad jeg har valgt, fordi jeg virkelig har kunne bruge den her uddannelse under min hockey karriere. Det har også været noget, som har givet mig lidt balance i livet, få lov til at tænke lidt noget andet end bare hockey hele tiden. Og selvfølgelig så giver det mig noget fleksibilitet, når jeg engang stopper min karriere.

Det er også noget, som jeg synes er sjovt og spændende, fordi det er udfordrende på samme måde, som det er på isen. Du skal være kreativ og du skal løse problemer. Så det er vel lidt, som at man kan se min personlighed både som grafisk designer, men også som hockeyspiller.

HM: Kan du fortælle om processen med at designe logoet til IIHF Women's World Championship 2019 og hvad det betød for dig at inkorporere silhuetten af Riikka Sallinen?

Michelle: Frem for alt var det en stor ære at få lov til at gøre det. Men det var også en stor udfordring, da UEFA havde ret mange guidelines til hvad jeg måtte gøre og hvad jeg ikke fik lov til at gøre. Så det var vildt at finde en måde at gøre det lidt specielt inden for de rammer jeg nu engang fik.

Det var der jeg tænkte på Rika. Jeg vidste, at det nok ville blive hendes sidste hjemme VM. Jeg syntes det var en god måde at hylde hele hendes karriere og det hun har betydet for den finske hockeyhistorie. Så jeg var utroligt glad for, at jeg fandt en måde at indkorporere hende i logoet.

Link til logo:  upload.wikimedia.org/wikipedia/en/5/5a/2019_IIHF_Women%27s_World_Championship_logo.svg

HM: Hvad er dine fremtidige mål inden for ishockey, både på klub- og landsholdsniveau?

Michelle: Lige nu er det selvfølgelig, at jeg er flyttet til Frölunda, da jeg har været her i tre år nu og fået lov til at være med fra starten. Selvfølgelig er målet forhåbentligvis at stå med guldet her om et par måneder. Det havde jo været utroligt stort at bygge noget, helt fra ingenting, til at stå med guldet på bare tre år. Så det er i hvert fald på klubniveau.

På landsholdsniveau har vi jo VM i Prag. Det er jo altid målet at stå i finalen og udfordre Canada og USA, men der er også mange europæiske hold, som bliver bedre og bedre. Så det er jo et mål at tage medalje, men forhåbentlig kan vi gå hele vejen til en finale.

Jeg forbereder mig også på næste års OL, som er et andet mål for mig. Jeg håber, at kroppen holder og at alting går som det skal. Det vil være fedt for mig at få lov til at nå at have et femte OL i min kariere. Det ville været en god måde at slutte på.

HM: Hvilket råd vil du give til unge piger, der drømmer om at blive professionelle ishockeyspillere?

Michelle: Det var et tungt spørgsmål, men også et godt spørgsmål. Jeg ved godt, at der kan være lidt modvind engang imellem, når man er pigespiller. Det er ikke altid så let, og nogle gange bliver man nødt til at finde lidt andre veje for at nå sin drømme.

Men jeg vil sige frem for alt, når der er lidt modvind, så prøv at se det lidt positivt. Uanset hvad der er, hvis du skal blive bedre, så skal du uden for din comfort zone. Så det, som er udfordrende, er også det, som er udviklende.

HM: I forbindelse med OL 2022 i Beijing postede du et opslag på Facebook med to billeder af dig selv siddende på et hockeymål og med teksten "Still just a little hockey girl with a dream" gælder det stadig og hvad er drømmen her 3 år efter?

Michelle: Jeg elsker den her sport, og den bliver bare bedre og bedre, og den bliver bare bedre og bedre for piger. Så jeg er utrolig glad for, hvor vi er nu, og jeg er utrolig glad for, hvordan mange piger og kvindespillere har pushet frem, til der hvor vi er i dag. Der hvor man faktisk kan få lov til at være en professionel hockeyspiller, og hvor der findes flere muligheder. Så drømmen er stadig den samme. Om det så er OL, eller om det er VM, eller om det er guld i Sverige, så er det at få lov til at spille hockey, og få lov til at gøre det på det højeste niveau, det er stadig drømmen.

HM: Hvis man kikker på alle de nye danske talenter af pigespillere der gør sig bemærket, både i danmark og i udlandet, er der så en bestemt du vil fremhæve og som bliver spændende at følge i fremtiden

Michelle: Det er selvfølgelig svært at holde styr på alles karriere. Men jeg har jo set selvfølgelig fulgt med i OL-kval. og så har jeg jo kunne følge med i de danskere, som spiller her i SHL. Jeg vil sige, at jeg synes, at Bergmann har gjort det utrolig godt oppe i Skellefteå.

Hun er speciel med hendes størrelse og alder, men jeg føler også, at hun tør spille. Hun tager plads, og hun er stadig utrolig ung, så hun har en meget lys karriere foran sig og så har hun et godt øje for at lave mål. Det har hun jo allerede bevist mod os tidligere i sæsonen, så jeg tror, hun kan blive en af de nye danske stjerner. 

Ellers vil jeg også sige, at Nordstrøm har gjort det utrolig godt her under OL-kval. Jeg synes, hun virker utrolig selvsikker, og hun kan blive vigtig for Danmark langt frem i tiden. Det er vigtigt man har en målvogter, som Nordstrøm, som man føler man kan stole på og som er selvsikker i målet, og kan være lidt the backbone af holdet. Så hende vil jeg også gerne pege på.

HM: Mange tak for at vi måtte snakke med dig Michelle og tak for at du ville tage dig tid til dette interview.

Michelle: Det var det mindste jeg kunne gøre og jeg vil gerne afslutte med også at sige tak. Jeg har fulgt Hockeymagasinet lidt og set at du skriver mere og mere om kvindehockey, og det er så utroligt vigtigt. Disse piger fortjener at få noget opmærksomhed, og det vigtigste for os i fremtiden er også at vise mere og mere, at kvindehockey er kommet for at blive, og at det hele tiden vokser. Jeg tror, vi bliver nødt til at arbejde sammen, så tusind tak og bliv endelig ved med det gode arbejde.

Michelle Karvinen har delt sine inspirerende oplevelser og værdifulde råd med os. Hendes rejse fra Rødovre til det finske landshold er et bevis på hendes dedikation og passion for ishockey. Vi ser frem til at følge hendes fortsatte succes og håber, at hendes historie vil inspirere mange unge piger til at forfølge deres drømme.