Endelig sket - Bøjgaard: Kunne nominere ishockey til 30 priser
Det er endelig lykkes for det danske ishockeylandshold at blive nomineret ved det store sportsgallashow, som DR står bag hvert år i begyndelsen af januar.
Det er noget, som sportskommentatoren Jimmy Bøjgaard bifalder. Det fortæller han om i et interview med Hockeymagasinet.
- Det glæder mig selvfølgelig. Jeg kunne have nomineret dem for 30 priser, som ikke rimer på det her. Men for alt det, vi har set igennem årene, hvor de har løftet sig igennem årene.
Han nævner i den forbindelse, at det blandt andet drejer sig om de nedrykningsspil, hvor de har klaret sig igennem.
Derudover ser han også, at man har kunne lave præstationer, som er blevet set mere bredt, som kunne være kvartfinalen tilbage i 2010 i Tyskland.
Han ser også, at det er stort, at de når står nomineret sammen med banelandsholdet og håndholdlandsholdet, hvor en endelig sejr dér ikke vil være realistisk.
- At komme i en semifinale og spille en bronzekamp - hvor trætte de end var i Stockholm i de to kampe - men det lykkedes med var helt sindssygt. At slå Canada er noget, når ishockey skal gøres op, den er jo helt deroppe. Tidligere er de blevet hyldet for sejren i 2003 over USA og uafgjort mod Canada samme år, fortæller Bøjgaard.
Selv havde han været til en række kampe i Herning i Boxen, hvorefter han sammen med familien havde valgt at tage Canada-opgøret derhjemme.
- Jeg troede, at det var løgn, og jeg endte med, at jeg sad på News i bokseshorts i privaten. I det sekund de lavede det fremragende mål, der skete der jo noget, siger han og fortsætter:
- Vi så at det eksploderede - og jeg kom i Go Aften, Go Morgen og Go-alt muligt. Jeg mærkede det ved at være der ved telefonen. Det gik amok på et splitsekund hvor hele Danmark begyndte at interessere sig for ishockey, fortæller Bøjgaard.