Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Frederik Andersen med vild redning: Jeg smed teknikbogen ud af vinduet

Da første kamp i ottendedelsfinalen mellem Carolina Hurricanes og New York Islanders skulle spilles, blev danske Frederik Andersen en af de afgørende spillere. 

I 1. periode scorede Hurricanes til 1-0, men der gik blot 7 minutter før Islanders fik udlignet. Herefter blev der først scoret i starten af 3. periode, da Stefan Noesen sendte pucken i netmaskerne til 2-1. Til sidst kunne Martin Necas lukke og slukke, da han sendte pucken til 3-1 i tomt mål med 1:32 tilbage af 3. periode.

Men selvom Martin blev matchvinder, var en af hovedpersonerne under kampen Frederik Andersen, der tog næsten alt hvad der blev sendt mod ham. Det betød, at han stod noteret for 33 ud af 34 redninger i Carolinas 3-1 sejr. I starten af 2. periode var Islanders tæt på at tage en 2-1 føring, men efter pucken ramte stolpen, formåede Freddie at kaste hænderne i vejret og redde returen. 

“Jeg smed teknikbogen ud af vinduet og forsøgte at gøre noget for at komme tæt på pucken”, fortæller Andersen efter kampen. 

Men selvom Hurricanes gik fra kampen med det første stik i serien, var cheftræner Rod Brind'Amour utilfreds: 

“Vi var ikke særlig gode, det er helt sikkert. Dette var et perfekt eksempel på et hold, der har spillet playoff-hockey i flere måneder mod et hold, der ikke har”, fortæller cheftræneren. 

Kamp 2 i serien spilles mandag til tirsdag nat. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER