No Frederik Andersen, no party: Tendensen er efterhånden tydelig
Carolina Hurricanes skifter for tiden mellem at vinde og tabe. I takt med hvem, der står på mål.
Det var i nat Pyotr Kochetkovs tur til at vogte målet for Carolina Hurricanes. Frederik Andersen var roteret ud på bænken.
Og så endte det meget skuffende 3-1 til gæsterne Nashville Predators.
Frederik Andersen har ellers spillet nogle meget flotte kampe i forbindelse med Hurricanes' seneste sejre. Men rotationen har han altså ikke kunnet ændre på.
På den positive side, så må Carolina Hurricanes forventes at have store chancer for at vinde deres næste kamp over Montreal Canadiens om et par dage.
Her er det efter planen nemlig Frederik Andersens tur til at stå på mål igen.