Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Lasse Christensen

Frederikshavn med nyt tiltag for studerende

De studerende får både egen sektion og gratis billetter til alle grundspilskampe.

Landets nordligste klub har netop lanceret et tilbud til de studerende. I gennem hele grundspillet kan man med et gyldigt studiekort få gratis adgang til Nordjyske Bank Arena i Frederikshavn, når den står på Metal Liga ishockey.

Marketing koordinator i Elite Nord, Jonas Jensen, udtaler følgende: "Tilbuddene til de unge mennesker i dag er mange, og stort set alt hvad man som ung gerne vil, koster penge. Det vil vi gerne lave om på, så har du et gyldigt studiekort, kan du komme ind til samtlige kampe i grundspillet helt gratis, når vi spiller på hjemmebane

Vi kommer til at allokerer et område i den sydlige ende af hallen, hvor vi i samarbejde med Rockstar Energy, får lavet en ny og spændende sektion til de unge studerende. Vi ved, det er vigtigt for de unge, at kunne hygge sammen, og nu får de det her samlingspunkt, som vi kalder Rockstar Sektionen. Her håber vi på, der kommer fest og farver, og ikke mindst en masse god stemning.

Vi vil gerne højne interessen for ishockey i både lokalområdet og hele Vendsyssel. Vi vil gerne bygge videre på den lydkulisse, som vores fanklub i forvejen byder ind med hver hjemmekamp. Med dette tiltag, og flere andre i løbet af sæsonen, har vi en forventning om, at være på rette vej. For spillerne, betyder det uendelig meget at have den ekstra spiller på isen i form af publikum. Det er de små marginaler, der kan afgøre hockeykampe."

Frederikshavn White Hawks spiller første hjemmekamp d. 13/09 hvor Rødovre Mighty Bulls kommer forbi.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER