Nikolaj Levi har fået en snak med Jesper bank Olesen, som pt sidder ude med hjernerystelse.
Den unge back, der denne sommer skiftede fra de danske mestre Herning Blue Fox, er fortsat i gang med genoptræningen efter den hjernerystelse, han pådrog sig mod Odense Bulldogs i midten af september.
Over for Hockeymagasinet fortæller Olesen, at der er fremgang i genoptræningen, men at han endnu ikke kan sætte en dato på sit comeback.
– Jeg er begyndt at cykle meget, og det går bedre med at få pulsen op end i starten, hvor det begyndte at dunke i hovedet, bare jeg gik op ad trapperne.
– Jeg er også begyndt at gå lidt på isen selv, efter de andre har trænet.
– Der er fremgang fra uge til uge, men det er svært at sige, hvornår jeg kan begynde at træne fuldt med holdet og igen være til rådighed i kæden.
– Lige nu nyder jeg bare fremgangen i min genoptræning, som jeg håber fortsætter, fortæller han til Hockeymagasinet.
Jesper Bank Olesen nåede at producere syv point i sine første fem kampe for White Hawks, inden skaden satte ham ud af spil.
Han har kontrakt med White Hawks frem til sommeren 2027





























