Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Frustrerede fans bankede på glasset og råbte af spillerne

HV71 har ikke spillet særligt godt de sidste par kampe, og tabte først 4-6 til Frölunda, derefter 2-6 til Örebro, og senest hele 0-8 hjemme mod Malmø.

For mange af klubbens fans, var nederlaget mod Malmø den sidste dråbe, og HV's cheftræner, Thomas Montén, undskyldte for holdets spil:

- Hvad siger du overhovedet? Udover at undskylde og undskylde, at vi ikke er bedre. Det føles som om vi ikke gør vores arbejde.

Fansene var så skuffet og frustreret over holdet, at da der stod 0-7, forlod flere af klubbens tilhængere deres plads, for at gå hen til HV's spillerboks, hvor de bankede på glasset og råbte af spillere og ledere. Flere sikkerhedsvagter blev derfor tvunget til at træde ind, for at forhindre flere fans i at bevæge sig over til spillerboksen.

- Jeg forstår frustrationen. Det er ikke godt nok, fortæller cheftræneren efter kampen.

Som det ser ud i skrivende stund, ligger HV71 næstsidst i SHL-tabellen med kun 3 sejre i 12 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER