Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Herlev Eagles indgår ny arenasponsor-aftale med Martinsen Rådgivning & Revision

Pressemeddelelse:

Herlev Eagles kan i dag meddele, at vi har indgået en ny treårig sponsoraftale med Martinsen Rådgivning & Revision, der fra dags dato bliver vores nye arenasponsor.

Vi ser nu frem til et spændende og lovende samarbejde med Martinsen Rådgivning & Revision. Den nye treårige aftale er indgået med Partner og Statsautoriseret revisor Hans Peter Hartzberg, som vi glæder os til at arbejde sammen med, for at skabe nye muligheder og styrke vores klub yderligere.

Martinsen Rådgivning & Revision er et firma, der deler mange af de værdier, som vi i Herlev Eagles også vægter højt. Deres kerneværdier omfatter integritet, kvalitet, respekt og nærvær. Disse værdier afspejler præcis det, vi søger i vores samarbejdspartnere, og vi er overbeviste om, at dette vil være fundamentet for et stærkt og frugtbart samarbejde de næste tre år.

Hans Peter Hartzberg fra Martinsen Rådgivning & Revision udtaler om aftalen: “Vi er stolte over at kunne indgå dette øgede samarbejde med Herlev Eagles. Vi ser frem til fortsat at bidrage til klubbens vækst og succes, og vi føler, at vores værdier matcher perfekt med Herlev Eagles' ambitioner både på og uden for isen.”

Herlev Eagles' direktør Anders Mouritsen ser også meget frem til det nye samarbejde: “Det er en stor glæde for os at kunne annoncere denne nye aftale med Martinsen Rådgivning & Revision. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Spar Nord Bank, og det er vi taknemmelige for. Samtidig ser vi frem til de nye muligheder, som partnerskabet med Martinsen bringer. Vi tror på, at vi sammen kan opnå store ting i de kommende år.”

Aftalen med Martinsen Rådgivning & Revision omfatter ikke kun navnerettighederne til arenaen, men også en række samarbejdsinitiativer, der vil styrke både klubben og lokalsamfundet. Som en del af samarbejdet vil vi arbejde tæt sammen om forskellige events og aktiviteter, der skal fremme sporten og det lokale engagement.

Efter flere år med et godt samarbejde med Spar Nord Bank, hvor Afdelingsdirektør Lars Albretsen har været en uundværlig partner, har Spar Nord meddelt os, at de ønsker at tage et lille skridt ned og bliver nu guldsponsor. Et skridt som vi sammen har arbejdet hen imod de seneste år. Vi ønsker at takke Lars Albretsen og hans kollegaer for deres støtte og engagement i Herlev Eagles.

Vi inviterer alle vores fans, sponsorer og partnere til at byde Martinsen Rådgivning & Revision varmt velkommen som vores nye arenasponsor. Vi ser frem til at fortsætte med at skabe store oplevelser og øjeblikke for både spillere og fans i ”Martinsen Arena”.


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER