Josefine Høegh Persson "SM-GULD er målet igen"
Hockeymagasinet har fået muligheden for at interview nogle af de bedste kvindelige ishockey spiller i Danmark.
Anden spiller Hockeymagasinet har været i kontakt med er Josefine Høegh Persson.
Josefine spiller i Luleå HF som sidste år vandt SDHL.
Josefine spillede 35 kampe for Lulea HF sidste sæson, her blev det til 6 mål og 13 assist.
Hun har de sidste 3 sæsoner spillet i Sverige, hvor 2 af dem har været for Luleå HF.
Josefine tørner også ud for det danske landshold. Som befinder sig i B-gruppen.
Se stats på Josefine Høegh Persson HER
Hvilke forventninger har du til den kommende sæson?
Jeg forventer da selvfølgelig at det bliver til endnu et SM-GULD eller det håber jeg i hvert fald på haha. Jeg tror det bliver en super fed sæson og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang.
Hvordan ser hverdagen ud for en kvindelig ishockeyspiller.
Min hverdag er..... HÅRD. Vi har et ret pakket program som også gør at det ikke bliver så meget fritid/alene tid. Vi har træning 4 gange om ugen og kampe i weekenden, så det bliver til en enkel fridag hvor vi oftest alligevel træner lidt let. Derudover arbejder jeg også, så det er træning om formiddagen, så skal jeg på arbejde derefter eller også træning om aftenen og så arbejder jeg selvfølgelig inden træningen. Det er sådan programmet ser ud for næsten alle mine holdkammerater. Så når man lever i en så stresset hverdag tror jeg at det er vigtigt at man husker på hvorfor man spiller hockey, så man ikke glemmer det sjove i det. Heldigvis er man jo omringet af sine bedstevenner størstedelen af tiden, så det er dejligt.
