Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Et kig på de to øvrige grupper i OL-kvalifikationen - Gruppe D

Der skal også spilles ishockey i Bratislava og i Riga i den kommende weekend.
I denne artikel kigger vi på gruppe D

Vi har naturligvis rigtig meget fokus på det der skal ske i Aalborg. Men der er faktisk to grupper mere, og dermed også otte andre hold der skal i kamp, og kæmpe om de sidste to pladser til OL i 2026.

Gruppe D - Bratislava, Slovakiet

Hold: Slovakiet, Ungarn, Østrig og Kasakhstan

Denne gruppe bliver kaldt for “Dødens gruppe”. Det skyldes at alle de deltagende hold har deltaget ved mindst et A-VM siden 2020. 

Værterne fra Slovakiet kan nok ikke løbe fra favoritværdigheden. De er det største ishockeyland, og har været med i det bedste selskab siden 1995. Ved seneste OL i 2022 spillede de sig også til en historisk sølvmedalje, hvilket ikke har gjort troen på succes mindre.

De må desværre se bort fra en af deres helt store stjerner. Juraj Stafkovsky, som blev MVP ved seneste OL, er ude med en skade i ryggen.  

Østrig kommer ind til kvalifikationen, efter et VM hvor de både tog point fra Canada og Finland. De kommer med to meget spændene spillere i form af Marco Kasper og David Reinbacher, der til dagligt begge spiller i NHL for henholdsvis Detroit og Montreal. Østrig er dog også ramt, ligesom Slovakiet ved at deres største stjerne, Marco Rossi fra Minnesota ikke er med.

Så er der Kasakhstan, som aldrig er nemme. De har nu været i A-Gruppen fire år i træk, og holder bare et generelt rigtig fint niveau. De kommer med rigtig meget fysisk, og en yderst nordamerikansk spillestil.

Ungarn er nok holdet med den mindste chance. Men de må aldrig undervurderes. For to ting der er sikkert med Ungarn det er, at de kommer med en masse passion, og ikke mindst, med en masse fans. Det bliver ikke støtte de går ned på.

 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER