Lars Eller med afgørende rolle i Pittsburgh
Pittsburgh Penguins er nu oppe på to sejre i rap efter 3-1 hjemme over Montreal Canadiens.
Lars Eller stod for forarbejdet, da sejren blev sikret sent i 3. periode.
Den 35-årige dansker kæmpede pucken videre til Blake Lizotte, som kunne sende den i et tomt mål efter et totalt sats fra Montreal.
Lars Ellers fik knap 20 minutter på isen og havde derfor en væsentlig del af æren for, at Pittsburgh igen vandt efter en svær periode med masser af nederlag.
Sejren betyder, at Pittsburgh rykker en smule væk fra den absolutte bund i NHL Eastern Conference - nummer 12 ud af 16 hold.
Næste opgave er ude mod New York Islanders den 6/11.