Mads Larsen og Ritten er i store problemer
De sluttede grundspillet som nr. to, men måtte allerede i kvartfinalen ud i syv hårde kampe, og måske er det netop det, der spiller ind i semifinalen?
Her møder Ritten, med danske Mads Larsen på holdet, Acroni Jesenice, som sluttede lige under Ritten i grundspillet. Men efter de tre første semifinaler, er det altså det lavest rangerede hold der er oppe med 3-0.
Det har været tre meget tætte kampe. Den første endte 1-2 efter forlænget spilletid. I kamp to blev det så 3-2 i ordinær tid, inden kamp tre sluttede 3-4, igen efter forlænget spilletid.
Mads Larsen står noteret for to assister i de første tre kampe. Ritten skal altså nu ud og vinde de næste fire kampe i træk. Næste kamp er på tirsdag kl. 19.00.
I den anden semifinale går det som planlagt for Eisbaren Zeller, som også vandt grundspillet. De er foran 3-0 i kampe mod Vipiteno.