Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Mathias Seldrup: Det er alt eller intet


Efter en tæt kamp mellem Esbjerg Energy og SønderjyskE ved årets 4. DM-finale fredag aften, stod der 1-1 efter den ordinære spilletid. Det betød, at kampen skulle ud i forlænget spilletid, og her var det SønderjyskE der trak det længste strå, da Nikolaj Krag satte pucken ind til 2-1 med blot 31 sekunder tilbage af 4. periode. Dermed fører sønderjyderne finaleserien 3-1. 

Da kampen var færdig, var Esbjergs keeper, Mathias Seldrup, ærgerlig over, at SønderjyskE fik scoret til 2-1 i forlænget spilletid. Samtidig roser han dog SønderjyskEs Nikolaj Krag for den fine detalje: 

“Jamen de skyder på mål, og så rammer den banden bag mig. Og så ved jeg ikke lige, hvordan den kommer over målet igen, og så slår han den ind baseballstyle. God detalje, men bare ærgerligt”, fortæller Seldrup til DR Sporten. 

Med blot en sejr fra DM-guld, har SønderjyskE muligheden for at kalde sig DM-mestre søndag eftermiddag. Dog har Esbjerg ekstra meget på spil, når den 5. DM-finale sættes i gang søndag eftermiddag klokken 15 i Vojens. Derfor handler det også om at arbejde hårdt under søndagens kamp, lyder det fra Mathias Seldrup: 

“Det er alt eller intet. Vi har intet at tabe mere. De er kæmpe favoritter nu, som vi ser det, så det er bare ud og arbejde hårdt”, fortæller Seldrup til DR Sporten. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER