Tappara vandt både grundspillet og det finske mesterskab i sidste sæson, men uden for isen endte mesterskabssæsonen med et betydeligt underskud.
Tapparas bagvedliggende selskab, Tamhockey-koncernen, kom ud af regnskabsåret fra 1. maj 2025 til 30. april 2026 med et underskud på 812.000 euro. Det svarer til godt seks millioner danske kroner.
Omsætningen landede på 15,4 millioner euro mod 15,7 millioner euro året før, mens soliditetsgraden fortsat var stærk på 58,4 procent.
Dermed stod det økonomiske resultat i kontrast til en sæson, hvor Tappara vandt både grundspillet og det finske mesterskab og samtidig sikrede sig en plads i Champions Hockey League.
“Det finske mesterskab er en betydelig præstation for os og et bevis på langsigtet arbejde. Samtidig må vi konstatere, at vi ikke kan være tilfredse med regnskabsårets økonomiske resultat. At forbedre rentabiliteten er et af vores vigtigste mål i den kommende sæson,” siger administrerende direktør Ari Penttilä til klubbens hjemmeside.
Ifølge klubben skyldtes underskuddet blandt andet investeringer i at styrke holdets sportslige konkurrenceevne og spillerudviklingen samt betydelige engangsomkostninger.
Engangsomkostningerne udgjorde ifølge Tappara omkring halvdelen af det samlede underskud.
Klubben peger desuden på Liigas hidtidige model for fordeling af indtægterne fra slutspillet som en faktor.
“På trods af det finske mesterskab gav slutspillets indtægtsfordeling ikke klubben en økonomisk gevinst, der svarede til den sportslige succes og omkostningerne,” siger Penttilä.
Modellen bliver ændret til den kommende sæson, og Tappara forventer, at den nye indtægtsfordeling sammen med allerede iværksatte effektiviseringer kan være med til at forbedre økonomien.
Blichfelds finske mestre vendte 0-2 til sejr i første test
Tappara kom skævt fra start i den første testkamp, men de finske mestre vendte opgøret. Afgørelsen faldt helt til sidst.
Finske klubber taber lønkampen til Sverige og Schweiz
Finske Liiga-klubber kæmper med en økonomisk ulempe i konkurrencen om profiler. Skatteregler gør det svært at matche lønniveauet hos flere rivaler.
Omsatte for 18,7 millioner euro – endte stadig med underskud
HIFK havde en stor omsætning, men endte alligevel regnskabsåret i minus. Flere sportslige og økonomiske forhold pressede resultatet.





























