Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Metal Liga-chef peger på problemet bag dansk ishockeys fremtid

Herlev Eagles-direktør Anders Mouritsen efterlyser flere skøjtehaller i Danmark. Han mener, at bedre faciliteter er nødvendige, hvis dansk ishockey skal udvikle nok spillere til at fastholde sin position som A-nation.

Hvis dansk ishockey skal fortsætte udviklingen og fastholde sin position som A-nation, kræver det flere skøjtehaller rundt omkring i landet.

Det mener Herlev Eagles’ direktør Anders Mouritsen, som over for JydskeVestkysten peger på infrastrukturen som et af de vigtigste områder for dansk ishockey.

“På de lidt større linjer ville jeg ønske, at vi kunne få flere skøjtehaller på landkortet. Der er flere store byer som Randers, Roskilde, Næstved, Fredericia, Vejle og Viborg, som sagtens kunne drifte en skøjtehal,” siger Anders Mouritsen.

Ifølge Herlev-direktøren handler det ikke kun om at skabe bedre rammer lokalt, men også om at sikre en større talentmasse på landsplan.

“Vi har brug for mange flere haller fordelt i Danmark, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at udvikle nok spillere til at fastholde vores position som A-nation,” siger han til JydskeVestkysten.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder