Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Metal Liga profil bekræfter - Her spiller jeg i næste sæson

En ny spiller står klar til at svare på et par spørgsmål

I løbet af sommeren tager vi fat i nogle forskellige spillere fra forskellige hold, og tager os en lille snak. Denne gang er turen kommet til Christopher Frederiksen.

Hvad har du lavet siden sæsonen sluttede?

Jeg er blevet far for anden gang. Ellers har den bare stået på en masse træning, samt det at skulle indfinde os i en ny rolle, som en familie nu på fire.

Det gik jo ikke helt som i havde håbet i Frederikshavn sidste sæson. Hvad føler du i manglede? For det var jo ganske få point det drejede sig om?

Tjaa, der var rigtig meget der manglede. Vi fik det simpelthen bare aldrig til at fungere, og kom aldrig til at klikke som hold, desværre.

Giver sådan en oplevelse som den i fik i sidste sæson, en lyst til at lukke døren og få det på afstand? Eller er det bare ekstra motivation til at komme endnu stærkere igen? 

Lige til at starte med ja. Der vil man bare gerne væk. Men efter et par uger vil man gerne i gang igen, og vise alle, og også en selv, at man kan gøre det meget bedre.

Hvor mener du at du kan blive bedre som ishockeyspiller?

Der er mange steder. Jeg prøver på at forbedre mig hver dag, på mange ting. Både de lidt større ting, men også de små detaljer.

Der har været meget snak om din fremtid, men du er på kontrakt i Frederikshavn. Kan du løfte sløret for om den del nu er på plads?

Ja, det kan jeg godt. Det ligger helt fast, at jeg i næste sæson igen spiller i Frederikshavn.

Hvad er dine forhåbninger for næste sæson? For i ser jo ud til at få et rigtig spændende hold. 

Altså det kan jo kun blive bedre end det vi så i sidste sæson. Jeg tror vi skal tage en dag af gangen næste sæson. For jeg tror vi har, eller i hvert fald får et hold, der hvis vi kan få det til at spille, kan være med i den sjove ende af tabellen.

Vi ønsker Christopher og hans familie tillykke med familie forøgelsen, og siger tak fordi han gad tage sig tiden til at svare på vores spørgsmål. 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER