Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Peter Regin: 60-40 måske til vi vinder

Danmarks 3. kamp ved dette års VM venter i eftermiddag, hvor herrerne skal forsøge at vinde over rivalerne fra Norge. 

Inden dagens opgør fik Viaplay en kommentar den tidligere landsholdskaptajn, Peter Regin:

“Det er en modstander der er lig os på verdensranglisten og niveau, og et hold vi har kæmpet mod alle dage. Så det er en vigtig kamp, også inden for OL-kvalen, at vi kan få sat vores aftryk”, fortæller Regin til Viaplay. 

Regin, der har været en vigtig del af det danske landshold i mange år, skal i år se kampen fra sidelinjen. Noget han tror bliver spændende, men som også gør ham nervøs:

“Jeg synes generelt det er svært at se fra siden. Jeg bliver mere nervøs end jeg gør som spiller, men det bliver spændende at se fra siden”, fortæller herningenseren til Viaplay. 

Men selvom Regin ikke kan bidrage til en sejr på isen, tror han stadig på, at årets trup har hvad der skal til for at slå Norge: 

“Jeg tror vi har det der skal til for at vinde over dem. 60-40 måske til vi vinder. Norge har spillet godt i turneringen, så det skal vi være obs på", afslutter Regin til Viaplay. 

Pucken smides i Prag til kampstart 16:20. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER