Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Reception: Vær med når Frederikshavn sender klub ikon videre på efterløn

Efter mere end 40 år i klubben går klubikonet Henrik "HC" Christiansen nu på efterløn - det fejrer Frederikshavn Ishockey Klub ved at afholde afskedsreception for den nu 62-årige tidligere spillere/cheftræner/assistent/talentudvikler - det hele foregår den sidste dag i August.

Henrik Christiansen har i.flg. eliteprospects været aktiv spiller fra 75-93 og efterfølgende har han været omkring både White Hawks og moderklubben Frederikshavn Ishockey Klub.

“HC” står bl.a. noteret for en sølvmedalje som cheftræner for White Hawks i 10/11 sæsonen, men er også kendt som en af hovedkræfterne bag talentudviklingen i Frederikshavn.

Den 31/8 afholder FIK afskeds reception for “HC” og skriver fl.g. i deres indbydelse.

Kære medlemmer, venner af klubben og alle ishockey folk

Som alle nok ved, har vores sportschef Henrik Christiansen ønsket at stille skøjterne på hylden og fremover nyde hverdagen som efterlønner fra den 1. september. 

Henrik har været en uvurderlig del af klubbens DNA i mange år, og vi vil gerne markere denne milepæl med en festlig sammenkomst. 

Dato: Lørdag den 31. august kl. 17:00  

Sted: Nordjyske Bank Loungen, Skøjtealléen 4, 9900 Frederikshavn

Vi håber, at mange af jer vil komme og fejre Henrik sammen med os og sende ham godt videre til hans nye tilværelse som efterlønner. 

Klubben byder på en let anretning og af hensyn til forplejningen vil vi blive glade for at få en tilkendegivelse om du kommer på reception@fik.dk inden den 26. august, hvis muligt. 

Vi glæder os til at se jer og fejre Henrik!

Med venlig hilsen

Frederikshavn Ishockey Klub 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER