Live – Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Selvkørende ismaskiner er på vej – Ikke alle er begejstrede

Også når det kommer til ishockey går teknologien kun en vej. Men skal man passe på med at ændre på noget mange ser som helligt?

Teknologien brager derud af, og selvkørende biler er efterhånden ikke en ny ting mere. Men nu rammer det også ishockeysporten.

En Zamboni er en legendarisk maskine, og bare synet eller navnet, vil altid lede folks tanker over på ishockey. Vi kender alle det klassiske billede, af en Zamboni, eller en ismaskine som den nok omtales mest som i Danmark, der tøffer rundt før, under og efter en kamp, med en chauffør bag på i venstre side.

Nogen gange bliver der dyttet lidt til publikum. Den venlige ismand vinker og smiler, og måske maskotten får en tur. Der er noget trygt ved det. Man føler sig hjemme.

Det er dog ikke alle der er fans af det, som i kan høre i videoen herunder.

Han mener absolut ikke at det er her man skal bruge sine kræfter. Han mener det er skammeligt at tage jobbet væk fra ismanden, som kalder for “The backbone of every hockeyrink”, altså dem der sørger for at alle verdens skøjtehaller fungerer hver eneste dag.

Han taler om historie og traditioner, om at det er kernen i ishockeykulturen.

Videoen her er fra træningsanlægget hos Colorado Avalanche. Værd at bemærke er at han kalder det for en Zamboni. Det er der ikke udbredt enighed i at det er. Men det hænger nok sammen med, at i USA og Canada er det underordnet hvilket mærke der er tale om. Der hedder det i daglig tale bare, “Driving the Zamboni”.

Udviklingen kan nok ikke stoppes, så mon ikke vi også ser dem i Danmark på et tidspunkt.

Er i fans eller er i helst foruden? Det kan også være at i bare er komplet ligeglade, så længe isen bliver lavet?

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder