Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Simon Grønvaldt tager sin sjette sæson hos Esbjerg Energy

Pressemeddelelse:

Den 33-årige back Simon Grønvaldt er klar til sin 6. sæson i den gule trøje, og det glæder cheftræner Dan Jensen fra Esbjerg Energy:

- Vi har brug for folk som Simon. Simon har mange kvaliteter, og en af dem er den erfaring og rutine, han har. Efter fem år i Esbjerg kender han ikke bare truppen og organisationen; han kender også gamet og er samtidigt en integreret del af byen.

Det giver ham en fordel, fortæller den 55-årige canadier fra Richmond Hill i den canadiske provins Ontario.

Hvert år kommer der nye spillere til en trup, lige såvel som nogle forlader den. Men stabilitet er en vigtig størrelse for en trup. I Esbjerg er der skabt en god kultur som skal videreføres, og det kræver kontinuitet. Simon er en god mand at have i et

omklædningsrum, så ikke bare på, men også udenfor isen er Simon vigtig, fortsætter Dan Jensen.

Som ungdomsspiller repræsenterede Simon Grønvaldt Danmark til to U18- og to U20-slutrunder, ligesom han fra 2010 til 2012 spillede canadisk ungdomsishockey. Sidenhen har den 188 cm høje back repræsenteret Rødovre, Aalborg, Odense og

Frederikshavn, inden han i sommeren 2019 kom til Esbjerg.

- Vi spiller for at være med, hvor det er sjovt. Vi ønsker at bygge yderligere på i forhold til sidste år, hvor vi spillede med om guldet. Vi fik smag for at spille finaler og ønsker at tage det næste skridt. Vi har lært af fejlene, vi begik, og har fået tro på, at vi kan gå hele vejen, så vores mål er klart at tage næste skridt, forklarer Simon Grønvaldt.

Vi er faldet godt til i byen. Jeg har tidligere sagt, at her er mange gode folk i og omkring klubben, men også i byen. Mine børn kender ikke andet end Esbjerg, og hele familien trives her. På isen vil jeg personligt som altid gerne gøre det bedre end sidste år. Jeg tror, jeg kan bidrage mere ved at bibeholde min defensiv, men også genfinde noget af det offensive mindset, som jeg tidligere har haft.

Simon Grønvaldt har spillet 14 sæsoner i den danske Metal Liga, hvor det er blevet til 689 kampe. 53 gange har han scoret, og han er i alt noteret for 241 point.

- Solide og rutinerede danske backs er der ikke mange af. Han har en højre-fatning på staven, og dem er der endnu færre af. Den rigtige fatning på staven er vigtig i hele spillet, både når du henter pucken i egen zone og når du afslutter. Og når Simon så samtidigt er en god fyr og dygtig, bliver han vigtig for holdet.

På isen vinder Simon ofte sine nærkampe, og han tager de vigtige kampe foran mål,

hvor kampe afgøres. Simon har en god størrelse. Han spiller med en lang stav og

har en stor krop, der fylder og er svær at flytte. Så han fylder godt på holdet. Og så

er erfaringen med til, at Simon kan tage de rigtige valg, slutter Dan Jensen.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER