Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

SønderjyskE tager skarpt afstand fra personrettede slagsange

En gruppe SønderjyskE fans har under dette playoff sunget sange rettet imod Lukas Bang - det tager klubben nu afstand fra.

Det skulle i.flg. hockeymagasinets oplysninger dreje sig om en mindre gruppe fans som har startet en sang med teksten “Slå Lukas bang ihjel”  - den er kommet i stand efter en episode i en kamp i Vojens, hvor Herning spilleren har “kommunikeret/gestikuleret” med publikum på en måde de ikke brød sig om - men nu tager klubbens ledelse afstand fra sangen og skriver flg. på deres facebookside.

"SønderjyskE tager skarpt afstand fra personrettede slagsange

Det er Playoff-tid. Det er nu, det gælder – og bølgerne går højt. Både på isen og på lægterne. Pulsen er ekstra høj hos alle, spillere, dommere, trænere og fans.

Der skal også være højt til loftet, når fans og tilskuere lever med og bakker op om deres favorithold. Sådan skal det bestemt også være i SønderjyskE, og vi har altid været ekstra stolte af de mange lyseblå fans.

I forbindelse med DM-semifinalerne mod Herning Blue Fox er der imidlertid opstået en personrettet slagsang, som vi tager skarp afstand fra.

Det er langt over stregen, og hører ingen steder hjemme i sporten.

Vi vil i SønderjyskE Ishockey sammen med SønderjyskE Ishockey Support og Danmarks Ishockey Union på det kraftigste appellere til vores fans om at dette stopper omgående.

På forhånd tak!

Vi glæder os til at modtage Herning Blue Fox i aften til endnu et fantastisk brag om billetten til DM finalerne.

Kampen starter kl. 19.00. Dørene åbner kl. 17.30 (Fast Lane for sæsonkortholdere kl. 17.15).

God kamp!"

 



 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER