Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Mark J

Spengler Cup: Intens klassiker udklækker endnu en semifinalist

Team Canada kom godt fra start i turneringen med en 4:0-sejr over Frölunda. Det samme gjorde Davos, med en 4:1-sejr over selvsamme svenskere. Begge mandskaber var varmet op til denne Spengler Cup-klassiker.

Første periode var præcist så intens og velspillet som man kunne ønske sig. Masser af store chancer, masser af flot ishockey, og to mandskaber som ikke holdte følelserne tilbage.

Det hører selvfølgelig til historien, at Team Canada overvejende er sammensat af canadiere som spiller i Schweiz, og derfor kender de to mandskaber hinanden godt - og der er sandsynligvis også nogle fjendskaber at spore.

Anden periode bød først og fremmest på en udligning fra Davos, men canadierne satte pludselig maskineriet i gear, og erhvervede sig to mål på kort tid. Anden periode sluttede 3:1 til Canada.

I de sidste 20 minutter skulle Davos på jagt efter to mål. Det første kom fra Foras stav efter halvandet minut. Og nummer to kom naturligvis fra klublegenden Ambühl, der i samarbejde med Haapala snedigt udspillede den canadiske målmand. 3:3 med 10 minutter tilbage.

Men Davos skabte ikke deres comeback bare for at nå forlænget. Nej, de ville gerne afgøre det i regulation. Så på iskoldt sammenspil mellem Andersson og Wieser bragte davoserne sig på semifinalekurs i 57. spilleminut. 4:3.

Mere blev det ikke til, trods en intensiveret slutspurt fra canadierne. Davos går fortjent direkte til semifinalen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER