Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Sportschef om krise: Så vidt jeg ved, er der ingen frelser

Kriseramte Örebro har ikke scoret et eneste mål i 2 kampe, og selvom sportschef Niklas Eriksson gerne vil hente en forstærkning, så tror han ikke det kan lade sig gøre.


Siden Örebro valgte at fyre cheftræner Johan Hedberg for en uge siden, og offentliggjorde at sportschef Niklas Eriksson tog over som cheftræner for holdet, har klubben ikke formået at score et eneste mål i de 2 kampe siden.

Først torsdag tabte holdet 0-2 mod Oskarshamn og lørdag måtte de se sig slået 0-4 af Växjö.

“Det er en hård situation, man kan ikke sige andet om det”, fortæller Eriksson til Nerikes Allehanda. 

Lige nu fungerer Eriksson altså både som sportschef og cheftræner, og selvom han tidligere har været åben for at hente forstærkninger til holdet, fortæller han nu, at de nok ikke skal håbe på det: 

“Hvis der er en frelser, er behovet stort, men så vidt jeg ved, er der ingen frelser. Så finder vi en frelser, tager vi imod ham med åbne arme”, siger Eriksson.

Indtil videre har Örebro taget 43 point i 34 kampe, hvilket har placeret dem på en 11. plads i SHL-tabellen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER