U18: Danmark får bronze efter vigtigt comeback
Længe så det ud som om, at Danmark ville gå glip af bronzemedaljerne, men det danske U18 landshold arbejdede hårdt i 3. periode, hvilket sikrede Danmark bronzemedaljerne.
Det blev ikke i år, at det danske U18-landshold skulle rykke op i A-gruppen igen. Det blev derimod Frankrig, som derimod kan glæde sig over at være rykket op i A-gruppen i en meget tæt gruppe, hvor Danmark med et nederlag kunne være endt på en femteplads.
I gårdagens kamp mod Tyskland, så det længe ud som om, at Danmark ville ende på en femteplads, da de midtvejs i kampen var bagud 0-3 til Tyskland. Det lykkedes dog det danske landshold at få reduceret til 1-3, og i starten af 3. periode sørgede Emil Marcussen for at det danske U18-landshold fik reduceret stillingen yderligere til 2-3. Der skulle dog gå mindre end et minut efter den danske reducering, før at Tyskland fik scoret til stillingen 2-4, men derefter tog det fart. Lucas Andersen fik bragt Danmark på både 3-4 og 4-4, inden Andreas Grundtvig kunne score det afgørende mål til 5-4.
Danmark endte altså med at vinde kampen, hvilket gav Danmark en 3. plads i turneringen med 10 point. Kazakhstan endte på en 2. plads i turneringen med 11 point, mens Frankrig altså vandt turneringen med 12 point i 5 kampe.
Jonas Røndbjerg kom på 4. plads på topscorerlisten med sine 4 mål og 5 assists i 5 kampe, mens Lucas Andersen kom på en 6. plads på topscorerlisten med 3 mål og 5 assists.