Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

VM25: Ikke kun Danmark der farver Herning rød og hvid

Noget kunne tyde på at der kommer massiv opbakning fra Alpelandet

VM til næste forår nærmer sig med hastige skridt, og selskabet bag turneringen er netop kommet med en ny opdatering på billetsalget, samt overnatninger.

I skrivende stund er man yderst tæt på at runde 70.000 solgte billetter til kampene i Jyske Bank Boxen. Til åbningsdagen, hvor Schweiz møder de forsvarende verdensmestre fra Tjekkiet, hvor efter Danmark og USA tørner sammen, er der ligeledes meget tæt på at være udsolgt, og lige nu sælges der kun VIP billetter.

De meddeler også at der dagligt stadig sælges billetter til alle de syv gæstende nationer. Men det er specielt et land der virkelig går til den. Med det mønster der tegner sig lige nu, så tyder alt på at de schweiziske ishockeyfans kommer til at fylde rigtig godt i bybilledet. Faktisk forventes det lige nu, at der kommer flere end der gjorde fra Finland i 2018. Hvilket godt nok siger en del.

De kommer også ind på overnatninger, og her er det ingen hemmelighed at Herning bliver presset. Alle hoteller, moteller, vandrehjem og Airbnb er aktiveret, og alt forventes udsolgt. 

MCH laver, ligesom i 2018, en stor hockeycamp på ungskuepladsen, som er lige bag ved messecentret, og dermed også lige ved siden af Jyske Bank Boxen. Her kan alle fans købe overnatning i telte med plads til op til seks personer. Prisen er 350 kr. pr. døgn, inkl. vand og strøm. Her meddeler selskabet bag VM, at man er tæt på at runde de 700 solgte overnatninger.

Så alt tyder altså på en ny kæmpe stor fest, med masser af glade og festlige ishockey fans. Så håber vi bare at vejret er med os, ligesom det i den grad var i 2018.

Alt relevant information kan findes, samt overnatning kan bookes gennem visitherning.com HER
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER