Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Mark J

Schweiz: "Vi kan godt såre dem" - Riat klar til kamp mod overmagten

Lausannes Damien Riat med klar melding til ZSC.

Der er stadig fire dage til finalen mellem ZSC Lions og Lausanne. Men i medierne bliver der allerede pisket en stemning op mellem finalisterne.

Lausannes Damien Riat, udtaler til Blick: “Holdet er stadig sultent. Vi har lyst til mere. Det her var kun begyndelsen.”

Han fortsætter med opsummering af semifinalen mod Fribourg: “Det var tydeligt på bænken, at vi var i stand til at fastholde føringen. Det er virkelig en af vores styrker denne sæson. Man får følelsen af, at intet kan gå galt. Jeg har aldrig før i min karriere oplevet et sådan momentum med et hold.”

“Vi kan godt såre dem,” mener Riat om ZSC. Dermed mener han selvfølgelig ikke bogstavligt, at de vil skade ZSC-spillerne. Men i overført betydning, at ZSC ikke er uovervindelige “bare” fordi de ikke har tabt en eneste kamp i play-offs.

Det er første gang, at Lausanne er i en finale, mens ZSC Lions omvendt kan sikre sin 10. mesterskabstitel. ZSCs vej til finalen bestod af to gange 4:0-sweeps. Først mod Biel, siden mod Zug.

Lausanne sendte Davos og Fribourg på sommerferie, med seriesejre på hhv. 4:3 og 4:1.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du læse vores finaleanalyse.

Finalen starter den 16. april kl. 20:00.

Kilde:

Im Final der Löwen brüllen die Lausanner lauter

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER