Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Holdkaptajn skifter til konkurrenterne: Han har i flere år vist, at han holder en høj standard i ligaen

Siden Anton Svensson blev valgt som holdkaptajn og blev topscorer for Västervik denne sæson, har flere Allsvenskan-klubber været interesseret i den 31-årige forward. Men nu har Svensson truffet sit valg. 

Forwarden har skrevet under på en 2-årig kontrakt med Nybro Vikings, noget han glæder sig over: 

“Det føles virkeligt godt og inspirerende at spille for Nybro Vikings de næste to sæsoner. Det bliver fedt at komme til en forening med ambitioner og gode fans!”, fortæller han til klubbens hjemmeside. 

Samlet set har Svensson spillet 5 hele sæsoner i Allsvenskan med Tingsryd, Västerås og Västervik. Denne sæson stod han noteret for 11 mål og 21 assists i 48 kampe, hvilket gjorde det til hans bedste sæson hos Västervik. 

I alt har den 31-årige forward lavet 163 point i 235 kampe i HockeyAllsvenskan, og lige netop den standard har gjort, at Nybro har holdt øje med ham. 

“Anton har i flere år vist, at han holder en høj standard i ligaen. Jeg ved godt, at vi var flere klubber, der var interesserede og derfor er det ekstra rart at lande i en aftale”, fortæller Nybros sportschef Mikael Aaro.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER