Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Aalborg Pirates melder tidligere direktør til politiet for dokumentfalsk

Sidst i april kom det frem at Aalborg Pirates havde sendt deres daværende direktør Lars Laursen hjem efter at man havde opdaget det de dengang kaldte for "uregelmæssigheder i regnskabet" - nu fire måneder senere er den tidligere direktør blevet anmeldt for dokumentfalsk.

D. 25 april stod der bl.a. i pressemeddelelsen "På baggrund af begrundet mistanke om uregelmæssigheder i opgørelse af driftsresultat og egenkapital har bestyrelsen hos Aalborg Pirates igangsat omfattende undersøgelser af klubbens budget og regnskab. Revisor og advokat har konstateret besvigelser, og at der er foretaget dokumentfalsk. Sagens omfang undersøges stadig. 

- De tal, vi er blevet præsenteret for, har været sminkede. Det er en alvorlig sag, hvor alt det, Aalborg Pirates har bygget op på 12 år sammen med sponsorer og fans, har været på spil, fortæller bestyrelsesformand Morten Fals" - der blev i samme pressemeddelelse understreget at at der ikke er mistanke om eller dokumentation for hverken underslæb eller anden form for berigelse til egen økonomisk fordel fra den tidligere direktørs side.

I går kunne nordjyske.dk så oplyse at formand Morten Fals på generalforsamlingen havde oplyst at Lars Laursen nu var blevet anmeldt for dokumentfalsk.

På bt.dk kan man i dag læse flg.
- Efter det forløb, vi har været igennem, og de undersøgelser, vi har lavet, har vi besluttet at indgive en politianmeldelse for blandt andet dokumentfalsk, udtaler Tommy Olesen, næstformand i Aalborg Pirates, til DR.

Aalborg Pirates har dog i den mellemliggende tid rejst 4,5 millioner kroner som muliggør at klubben kan deltage i den kommende sæson med max budget.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER