Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Aalborg Pirates opfordrer til at holde en ordentlig tone

Aalborg Pirates har bragt flg. meddelelse på deres hjemmeside.

Under træningskampen fredag aften mod Frederikshavn White Hawks var stemningen høj på tilskuerpladserne, og der blev desværre også konstateret tilråb med racistisk ordlyd.

Klubberne imellem elsker vi at hade hinanden på banen og på tilskuerpladserne, og det skal vi blive ved med i fremtiden! Men vi skal gøre det på en ordentlig måde.

Aalborg Pirates tager stærkt afstand fra racistiske og diskriminerende tilråb uanset hensigten med disse!

Hvis nogen mangler ideer til tilråb, har vi samlet en række eksempler, som frit kan bruges!

- JUBIII!!!
- Kom så!
- Buuuuuuh
- Kom så ind i kampen!
- Alle dem, der elsker Pirates, klapper nu
- Skandaledommer!
- Come on Pirates, Forza de røde
- Let's go Pirates, Let's go

Ja, listen kunne blive rigtig lang, og man må meget gerne selv finde på mange flere. Men gør det på en måde, så det ikke har en racistisk eller diskriminerende tone.

Vi opfordrer på det kraftigste til at stoppe med racistiske tilråb mod aktørerne på isen, uanset om det er rettet mod spillere, staff eller dommerne.
Overtrædelse kan medføre bortvisning og/eller karantæne jf. vores ordensreglement

Ishockey er en spændende sport, som man ikke kan lade være med leve sig ind i. Vi opfordrer til at råbe, juble og skabe stemning. 

Råb gerne rigtigt meget og højt. Men gør det ordentligt!

AALBORG PIRATES

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER