Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Afskeden med sportschef og cheftræner kostede 6,5 millioner SEK


Efter at have ført Rögle fra bunden af SHL-tabellen til en finale og en CHL-titel, valgte klubben at gå hver til sit med både Chris og Cam Abbott i vinters. Det kom som følge af en hård første halvdel af SHL-sæsonen. Bruddet med Abbott-tvillingerne blev dog dyrt. 

“Den ændring, vi lavede med sportschefen og cheftræneren, har kostet os cirka 6,5 millioner SEK. Det er med i det her resultat og har selvfølgelig en stor negativ indflydelse”, oplyser klubbens direktør Daniel Koch til Helsingborgs Dagblad. 

Udgiften omfatter også ansættelsen af den nye assistenttræner, Janne Larsson samt at cheftræner Roger Hansson og sportschef Hampus Sjöström fik øget deres ansvar i klubben. 

Til trods for millionomkostninger forbundet med tvillingernes afsked, endte Rögle alligevel med et overskud på 2 millioner SEK for sæsonen 2023-24. Derudover øgede klubben også sin omsætning fra 190 millioner SEK til 221 millioner SEK.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER