Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Casper Stockfisch: Vi kan ikke bruge grundspillet til noget for det er en helt anden turnering nu

Der er lagt op til lokalderby både på og udenfor isen hos SønderjyskE og Esbjerg Energy fans når DM-finalerne skydes igang - debatterne kører og fansdriller hinanden, men det er røget henover hovedet på Casper Stockfisch.

– Ja du må undskylde, men det har hverken jeg eller Anders (Førster red.) fået med. Siden det lå fast at det blev Esbjerg der blev vores modstander, har vi befundet os i en lille lukket bobbel og lukket alt andet ude.
Der er meget video der skal gennemgås osv.

SønderjyskE assistenten ser frem til nogle tætte kampe og alt hvad der er sket i grundspillet kan han ikke længere bruge til noget.

– Alt hvad der hedder grundspil osv, er lagt bag os for det kan vi ikke bruge til noget nu – det er en helt anden slags ishockey der spilles i playoff – her er der ikke plads til fedtspilleri for det er kun sejre der tæller.
Jeg synes Esbjerg har gjort det rigtigt godt og sendt grundspilsvinderne ud.
Det bliver nogle intense og tætte kampe, for det er to hold som vil kæmpe om hver eneste centimeter på isen – det bliver med garanti en fysisk affære og jeg tror vinderen af serien bliver dem der vil det mest.
Jeg synes vi er blevet bedre og bedre som playoff er skredet frem. For os gælder det som til alle andre kampe om at holde os til vores egen gameplan og så skal samtlige fire kæder leverer en 100 % indsats i hvert eneste skift i hele serien.
Kan vi det, så tror jeg også at vi har en god chance for at stå med Prins Henriks cup til sidst, men som altid, så er det en kamp af gangen og så ser vi hvad det rækker til udtaler Casper Stockfisch til klubbens hjemmeside.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER