Dale Mitchell er ude 4-8 uger
I de seneste dage er det væltet ind med rygter om Dale Mitchell og hans skadessituation.
Nu kommer der lidt fakta på bordet, da metalligaen.dk har talt med Odense Bulldogs sportschef Henrik Benjaminsen.
- Det er korrekt som rygterne har sagt, at Dale er skadet for øjeblikket. Der er tale om en mindre skade, og vores medicinske stab forventer, at Dale er tilbage i kamp om fire til otte uger, udtaler sportschefen til metalligaen.dk
Dermed burde der være chancer for at se den karismatiske canadier tilbage igen omkring 1. oktober eller 1. november.