Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Dansk back-profil: Denne gang var snakken om en kontrakt vidst mest på rygtebasis.

Han har spillet syv sæsoner i Metal Ligaen, og var rygtet tilbage til denne sæson. Vi har taget os en snak med Mads Larsen, som lige nu forbereder sig på sin første sæson i Tyskland.

Hvad har du lavet siden sidste sæson sluttede? 

Jeg har nydt tiden udenfor hockeybanen, hvor der har været tid til at ses med venner og familie. Jeg er bosat i København om sommeren, hvor jeg kører min sommertræning for at forberede mig til den nye sæson. 

Der gik rygter om at du var på vej tilbage til Frederikshavn. Sådan gik det som bekendt ikke. Kan du løfte sløret for om der var kontakt, og om et skifte var så tæt på som det lød til? 

Jeg har et godt og tæt forhold til White Hawks, men denne gang var snakken om en kontrakt vidst mest på rygtebasis.

Du har spillet seks sæsoner i Frederikshavn. Hvad er dit forhold til den klub, og folkene i den? 

Jeg har et fantastisk forhold til klubben, byen og fansene. Jeg har i mine seks sæsoner opbygget mange gode venskaber, og har haft nogle rigtig gode år i White Hawks. 

Nu skal du spille i Tyskland i næste sæson, i den næst bedste række. Hvad ser du frem til ved dit ophold I det sports-gale land?

Jeg ser utrolig meget frem til at spille i Tyskland, som længe har været en drøm for mig. Jeg glæder mig til at få et nyt udenlandsk eventyr, og til at bo i Sydtyskland, som er et område jeg rigtig godt kan lide. Derudover vil jeg glæde mig til at prøve kræfter af i DEL2, og opleve den vilde fankultur, som skulle være helt speciel.

Du er jo fra Herning, men har aldrig spillet for Blue Fox, heller ikke selvom klubben har haft en strategi som er gået på at hente lokale spillere hjem. Hvordan kan det være at det aldrig er blevet til virkelighed? 

Herning vil altid være med i mine overvejelser. Jeg håber det en dag vil lykkedes, da det var der jeg startede min hockeykarriere. 

Du er en yderst dygtige back, med et flot skøjteløb. Mange sammenligner dig med Daniel Nielsen. Hvad siger du til den sammenligning? Er du enig i den?

Jeg er meget beæret over at blive sammenlignet med Daniel. Han er en spiller som jeg altid har set op til, og en rigtig legende i dansk ishockey.

 

Der skal lyde en stor tak til Mads for at tage sig tiden til en lille snak, og så ønsker vi ham alle held og lykke i Tyskland i den kommende sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER