Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Ovechkin runder vild og voldsom milepæl: Nu på jagt efter Gretzky

Washington Capitals 4-2-sejr over Vegas Golden Knights bød på en helt særlig bedrift fra russiske Alexander Ovechkin.

700 assists er altså alligevel en sjat. Derfor overrasker det næppe, at spilleren bag er hele 39 år gammel.

Alexander Ovechkin fortsætter med at være ganske afgørende her på karrierens faldereb. Han lagde senest op til to scoringer, da hans Washington Capitals besejrede Vegas Golden Knights med 4-2. 

Og så blev den vilde milepæl nået.

Russeren er spiller nummer 60 i historien til at runde dette skarpe hjørne og kun den sjette, der også har scoret mindst 700 mål. 

Han slutter sig til Wayne Gretzky, Gordie Howe, Jaromir Jagr, Phil Esposito og Marcel Dionne som de eneste spillere med over 700 i begge statistikker.

Den 39-årige var efterkampen relativt afslappet omkring bedriften. 

"Når du har spillet hockey i 20 år, er jeg ret sikker på, at du vil nå det samme antal," udtalte han efterfølgende ifølge NHL.com.

"Ja, det er et ret stort tal. Dejligt at være i det selskab. Så, ja, videre."

Ovechkin er stadig på jagt efter Gretzkys rekord for flest mål nogensinde - nemlig 894. 

Han er i øjeblikket 41 mål bag legenden, hvilket betyder, at en gennemsnitlig sæson for russeren kan give ham førstepladsen inden udgangen af sæson 2024-25.

Vi får se, om han når det.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER